fbpx
VVS & Klima | Service & Installation | Odense – Fyn – Trekantsområdet
skip to Main Content
VVS tjek af sommerhus

VVS-TJEK dit SOMMERHUS

Sådan laver du et VVS-tjek af dit sommerhus 

Det er en god idé at lave et VVS-tjek af dit sommerhus inden foråret står i fuldt flor.
Læs med her, hvor vi deler tre gode tips til hvordan du bør tjekke dit sommerhus igennem.


VVS tjek af sommerhus #1 – Når du åbner for stophanen i dit sommerhus

Når du åbner for stophanen, er det vigtigt, at du åbner den langsomt. Hvis der har stået lidt vand i rørene henover vinteren, kan der være risiko for sprunget eller beskadiget vandrør på steder, hvor du ikke kan se det. Hvis du åbner langsomt op for vandet, vil du minimere omfanget af en evt. vandskade.

Forsikringen dækker ikke
Vær opmærksom på, at forsikringer på sommerhuse oftest er sammensat, så de ikke dækker skader, som følge af frostsprængninger, hvis de ikke skyldes et tilfældigt svigt i varmeforsyningen. Det betyder, at vandskader forårsaget af frostsprængninger ikke dækkes.

 
VVS tjek af sommmerhus #2 – Når du tænder for varmtvandsbeholderen

Kontrollér tilstanden på sikkerhedsventilerne på varmtvandsbeholderen, når du tænder for den igen. Ventilerne må ikke afgive vand, når vandet er opvarmet. Hvis de gør det, bør du udskifte dem. De må dog gerne dryppe en smule, når vandet opvarmes i beholderen. Er du i tvivl her, vil vi klart anbefale dig at tage fat i en VVS-installatør, som kan rådgive dig.

Slip af med bakterierne
Hvis du lader det varme vand løbe i vandhanen i 10-15 minutter, inden du bruger den, kan du slippe af med de bakterier i varmtvandsbeholderen, som kan have ophobet sig i løbet af vinteren.

VVS tjek af sommmerhus#3 – Sådan renser du varmepumpefilter 

Næste step af dit VVS-tjek af sommerhus omhandler varmpumpen. Du forlænger nemlig varmepumpens levetid og forbedrer pumpens ydeevne, hvis du husker at rense filteret, når du hhv. åbner og lukker sommerhuset for sæsonen. I et helårshus bør filteret dog efterses og renses ca. hver 3. måned. Du får adgang til filteret ved at fjerne frontlågen. Hvis filteret er gråt eller dækket af støv, skal det renses. Det gøres nemmest ved enten at støvsuge filteret forsigtigt eller ved at skylle filteret i lunkent sæbevand. Husk at skylle filteret fra bagsiden og skyl også alle sæberester af.

Overvejer du et udendørs bad til dit sommerhus?

Når vejret er rigtig godt, rykker de fleste af os ud i haven, for at nyde det danske sommervejr. Mere end nogensinde før indretter vi vores have, så den kan fungere som en udvidelse af den eksisterende bolig. På de rigtig varme sommerdage er vi i haven fra morgen til aften, og har slet ikke lyst til at gå indenfor. Du har måske allerede indrettet spiseplads, udendørskøkken og plantebord – men hvad med et udendørs bad?

Få inspiration til indretning af dit udendørsbad her

Du kan også finde inspiration til hvordan du kan undgå frost i dine rør i sommerhuset.

Back To Top