fbpx
VVS & Klima | Service & Installation | Odense – Fyn – Trekantsområdet
skip to Main Content
Frost i rør

UNDGÅ FROST I DINE RØR

Sådan undgår du frost i dine rør – og gør sommerhuset vinterklar.

Når sommeren er ved vejs ende, og efteråret banker på døren, er det tid til at gøre både hus og sommerhus vinterklar. Det er sikkert med blandet følelser, at du skal lukke dit sommerhus ned for sæsonen, men med en simpel indsats kan du gå efteråret og vinteren i møde med ro i maven.

  1. Gå en tur rundt om huset

  • Fjern nedfaldne blade, grannåle, m.m. fra tagrenderne, så der er plads til afløb fra regn og sne i løbet af vinteren.
  • Sæt dine havemøbler i læ for vinteren, hvis du har plads til det. Sæt dem eventuelt i et skur. Har du ikke pladsen, kan du med fordel investere i en presenning, som kan dække dine havemøbler for den værste regn, blæst og sne. Harald Nyborg har her nogle gode bud på løsninger til både parsollen, havebordet og solvognen.
  • Se efter i haven, om der er træer eller buske, som bør fældes, for at minimere risikoen for skade på dit eller naboens hus ved en eventuel efterårsstorm.
  1. Slip for ubudne gæster i sommerhuset

Hvis det er planen, at dit sommerhus skal stå tomt over hele vinteren, kan du med en lille indsats mindske risikoen for at få besøg af ubudne gæster:

  • Sørg for at få taget alle dine værdigenstande med dig hjem eller lås dem inde.
  • Lad gardiner være trukket fra, så du viser, at der ikke er noget at komme efter.
  • Sæt en lås på havelågen eller opsæt en kæde i indkørslen, så uvedkommende ikke kan køre helt op til huset, hvilket kan besværliggøre et ubudent ’besøg’.
  1. Luft godt ud

Inden du forlader dit sommerhus, skal du sørge for at lufte godt ud.

  • Lad de indvendige døre stå åbne, så der kommer en naturlig ventilation i huset.
  • Du kan med fordel investere i en fugtfjerner, som er en forholdsvis billig. Det er en nem løsning, der kan mindske risikoen for et dårligt indeklima ved at holde luftfugtigheden nede over vinteren.
  1. Undgå frostskader og frost i dine rør

  • Tøm rørene og varmtvandsbeholderen for vand.
  • Afmontér brusebatteriet.
  • Tøm toilettet for vand og påfyld lidt sprinklervæske.

Tøm rørene for vand – og undgå frost i rør

Der er typisk 4 vigtige steder du skal huske at tømme rørene for vand således at du undgår frost i rør (husk at slukke for vandet).

  1.  Check din varmtvandsbeholder – Når du skal have tømt din varmtvandsbeholder for vand kan du hæve den ene ventil og sætte en haveslange på den anden således vil trykket stige og varmtvandsbeholderen vil tømmes.
  2. Bruseren i badeværelset – Når du skal have tømt din bruser for vand, er det en god idé at tage bruser armaturet fra. Dette gøres ved hjælp af en skifte nøgle. Husk at lig det ned med monteringssiden opad.
  3. Håndvaske armatur – Det er vigtigt at du åbner for vandhanen og lader den stå så er du sikker på at vandet er ude af røret.
  4. Toilet – Cisterne vandet klarer du ved at holde på knappen, der lader vandet løbe, indtil der ikke kommer mere vand. Herefter skal du skubbe det sidste vand væk med fx en toilet børste, så der er meget lidt vand tilbage i toilettet. Til sidst hælder du ganske almindeligt sprinkler væske ned i toilettet, så undgår du frost sprængte rør.

Husk at tømme hele din vandinstallation

For at helgardere dig mod frost i dine rør kan du efterfølgende tømme hele din vandinstallation for vand. Det kan du gøre via tapstederne, som oftest er installeret i sommerhuse. Så vil du minimere risikoen for frostsprængte rør.

I stedet for at vende tilbage til sommerhuset for at udbedre skader på rør. Kan du med overstående forberedelser trygt og sikkert vende tilbage til dit sommerhus næste sæson.

Hvis du har brug for hjælp til at afmontere dit brusebatteri, eller hvis du er i tvivl om hvordan du tømmer dine rør for vand, så du undgår at de får frost, så kontakt Dansk VVS og Klima på 50 777 999 eller book en håndværker online lige her. Vi vil rigtig gerne hjælpe dig med at gøre dine rør vinterklar. 

Læs mere om hvornår du skal udskifte din varmtvandsbeholder her.

Back To Top