Sådan tilslutter du din OPVASKEMASKINE
Skal du have hjælp til tilslutning af din opvaskemaskine?
Med en opvaskemaskine slipper du for bunker af opvask på dit køkkenbord, men tilslutning af opvaskemaskine kan kræve lidt “know how”. Er du i tvivl, om du selv må stå for tilslutningen af din nye opvaskemaskine, så læs med her.
Må jeg selv stå for tilslutning af opvaskemaskine?
Skal du have en ny opvaskemaskine og mangler du blot tilslutningen? Så behøver du faktisk ikke at være den store håndværker for at kunne klare installationen på egen hånd.
Du må nemlig gerne selv stå for tilslutning af din opvaskemaskine hvis:
- Opvaskemaskinen får strøm via en almindelig stikkontakt
- Vandet bliver tilsluttet via stophanen (som er håndtaget, hvor du lukker for vandet).
Kan du tilslutte din opvaskemaskine ved ovenstående, må du gerne selv tage arbejdshandskerne på, for at sætte maskinen til.
Har du ikke mod på at gøre-det-selv, vil vi meget gerne hjælpe dig med at tilslutte din opvaskemaskine, book en VVS’er her.
Gør-det-selv: Sådan tilslutter du din nye opvaskemaskine?
Har du arbejdshandskerne på og er klar på at gøre-det-selv, så følg denne korte vejledning.
Sådan gør du:
- Demontér afløbsinstallationen. Den er placeret på køkkenvandlåsen på en studs fastgjort med et spændebånd.
- Fjern forbindelsen fra vandhanen under køkkenskabet og hiv stikket ud af stikkontakten.
- Fjern din gamle opvaskemaskine.
- Placér den nye maskine, så den er klar til at blive skubbet på plads, men lad den stå ude på gulvet sammen med spildbakken, der skal placeres under maskinen.
- Træk afløbs- og brugsvandsslangerne ind i vaskeskabet og lav øvelsen fra punkt 1 omvendt.
- Forbind afløbet på køkkenvandlåsen. Husk at spænde spændebåndet.
- Skru omløberen fra waterblockeren på vandhanen og tænd for vandet.
- Sæt stikket i stikkontakten og tænd.
Nu er du klar til at bruge din nye opvaskemaskine.
Husk dog at være opmærksom på eventuelle utætheder især i starten.
Hvornår må jeg IKKE selv tilslutte en opvaskemaskine?
I nogle tilfælde kan det kræve, at der ændres på dine vandinstallationer, såsom rør og slanger ved tilslutning af en ny opvaskemaskine. Her vil det være nødvendigt, at du tager kontakt til en VVS-installatør, som kan rådgive dig, og i nogle tilfælde udføre tilslutningen for dig.
Kan du konstatere, at det i dit tilfælde kræver en autoriseret VVS-installatør, for at få tilsluttet din opvaskemaskine, kan du kontakte Dansk VVS og Klima.
Hos Dansk VVS og Klima kan du nemt bestille en af vores håndværkere til tilslutning af din nye opvaskemaskine.
Vil du gerne have et samlet tilbud på flere opgaver?
Skal vi lave et tilbud til dig, så kontakt os på 50 777 999 eller book en VVS’er. Lad os gøre opvasken til en leg.
Du skal blot:
- Sende os en kort beskrivelse sammen med et par billeder af din nuværende installation.
- Så vender vi tilbage til dig med en pris indenfor 24 timer på hverdage.
- Ønsker du at acceptere vores tilbud, kan du med det samme booke en af vores montører direkte i vores kalender.
- Vi møder op på aftalt tid og sted, for at udføre opgaven for dig.
Har du spørgsmål til en opgave eller ønsker du rådgivning? Du kan ringe til os på 50 777 999. Her sidder vores kundeservice klar til at servicere dig.