fbpx
VVS & Klima | Service & Installation | Odense – Fyn – Trekantsområdet
skip to Main Content
Spar penge på fjernvarme

SPAR PENGE PÅ FJERNVARME

Spar penge på fjernvarme med små nemme tricks

Spar penge på fjernvarme! Med få justeringer kan du få en lavere regning fra dit fjernvarmeværk. Dansk VVS og Klima giver dig her gode sparetips, og gør dig klogere på, hvordan du helt gratis kan få en lavere regning fra dit fjernvarmeværk.

Derfor betaler du for meget til din fjernvarme

Vidste du, at mange fjernvarmeværker sender strafafgifter til deres kunder? Det gør de, når kunden sender for varmt fjernvarmevand retur til fjernvarmeværket. Der er nemlig kun dig som kunde til at betale for den ekstra udgift til produktion og distribution af fjernvarmen. Udgiften opstår hvis den gennemsnitlige afkøling på fjernvarmevandet ikke lever op til de grader, som din lokale leverandør kræver.

Der opstår altså et forhøjet forbrug, og dermed en yderligere omkostning for dig som forbruger, hvis fjernvarmevandet, der kommer retur til fjernvarmeværker har en for høj temperatur.

Dermed bliver du straffet med en afgift fra fjernvarmeværket, hvis du ikke har indstillet dit fjernvarmeanlæg rigtigt. Du betaler tilmed for at varme vand op, som du så faktisk ikke bruger til noget. Det er da lidt fjollet!

Hos Dansk VVS og Klima har vi heldigvis nogle sparetips – og dem deler vi gerne med dig.

Spar penge på fjernvarme med et gør-det-selv-tjek

Årsagen til dårlig afkøling på dit fjernvarmeanlæg skyldes typisk et forkert brug af varmeinstallationen. Det kan også være en forkert regulering af det varme brugsvand. For at afhjælpe disse problemer kan en gennemgang af fjernvarmeanlægget og husets varmeinstallationer være en god idé. Her kan man nemlig finde frem til årsagen til den dårlige afkøling på fjernvarmeanlægget.

Afkølingen er forskellen mellem fremløbs- og returtemperaturen. På årsbasis skal forskellen typisk være på omkring 34°C eller højere. Jo større temperaturforskel, jo bedre er udnyttelsen af fjernvarmevandet.

Du kan aflæse din måler med jævne mellemrum. Hold eventuelt styr på målene ved at notere det i en kontrolbog, så du hele tiden kan følge forbruget nøje. Så minimerer du også risikoen for, at der kommer store overraskelser på fjernvarmeregningen.

Tjek gerne hjemmesiden for dit lokale fjernevarmeanlæg for, hvilken returvarme de kræver. Det kan variere fra sted til sted. Og ellers kan du altid søge hjælp fra din lokale VVS’er, som kan være behjælpelig.

Kontakt Dansk VVS og Klioma på 50 777 999 eller booke en håndværker online lige her.

Tips: Det kan du gøre for at opnå bedre afkøling

  • Sørg for at huset har en jævn opvarmning
  • Luk for alle radiatorventiler, når der luftes ud
  • Dæk ikke radiatorerne med møbler og gardiner
  • Lad være med at tørre tøj på radiatorerne
  • Det varme vand i vandhanerne må ikke være over 56° C
  • Overvej at udskifte dine gamle radiatorventiler til nogle termostatstyrede radiatorventiler
  • Rens varmeveksler
  • Rens varmtvandsbeholder
  • Montér varmestyring med udeføler

Har du brug for hjælp til at undersøge, om dit fjernevarmeanlæg er skyld i din høje regning fra fjernvarmeværket? Kontakt Dansk VVS og Klima på 50 777 999 eller booke en håndværker online lige her. Vores håndværkere kan komme ud og lave et servicetjek på dit anlæg – måske er der mange penge at spare hjemme hos dig. 

Læs mere om fjernvarme på fjernvarme.info

Back To Top