Lugter din OPVASKEMASKINE?
Fjern den dårlige lugt fra din opvaskemaskine
Opvaskemaskinen er uden tvivl en genial opfindelse, og når man først har fået maskinen indenfor døren, kan man ikke forestille sig at leve uden. Måske tænker du ikke over det i dagligdagen, men faktisk kræver din opvaskemaskine, at du med jævne mellemrum vasker og kalker den godt igennem. Hvis man glemmer det, kan der pludselig opstå et problem med, at din opvaskemaskine lugter.
Har du problemer med at din opvaskemaskine lugter?
Når du åbner lågen til din opvaskemaskine og aner en ubehagelig lugt, kan det skyldes to årsager:
- Den ene årsag kan være snavs, sæberester og fedt, som efterhånden sætter sig i maskinen.
- Den anden årsag kan være fejl på rørføringen eller i vandlåsen.
Sådan får du lugten væk:
- Rens filteret i opvaskemaskinen. Det sidder i bunden af maskinen.
- Vask alle tætningslister på maskinen af. Brug varmt vand og lidt opvaskemiddel.
- Hæld et afkalkningsmiddel i sæbebeholderen og kør et vaskeprogram på 60 grader uden service.
- Rens filteret endnu en gang og kør igen et 60 graders vaskeprogram med en opvasketaps, men uden service i maskinen.
- Tør alle tætningslister af en sidste gang, og så skulle vaskemaskinen gerne være lugtfri.
For at give en ny god start på den lugtfrie opvaskemaskine, kan du med fordel placere en halv citron i den midterste bakke i maskinen ved næste vask. Så bliver du mødt af en let citronduft, næste gang du åbner for maskinen. Citronen kan blive i maskinen i 2-3 vaske, før den skal udskiftes, hvis du vil fortsætte med den naturlige citronduft.
Har du rustpletter på dit bestik?
Udover en lugtende opvaskemaskine, kender du måske et andet kendt problem: de små rustpletter på bestikket.
De små brune pletter på dit bestik kommer fra køkkenredskaber af jern, eller hvis der er rustne eller beskadiget dele i din maskine. Det kan du på egen hånd selv fjerne.
Det kan gøres på to måder.
Den første måde er:
- Lav to kugler af sølvpapir (de skal ikke klemmes hårdt sammen)
- Læg dem i bestikholderen og kør et vaskeprogram
- Herefter skulle rusten fra maskinen gerne sidde på sølvpapiret
- Proceduren kan gentages, hvis der stadig sidder rust tilbage
Hvis du stadig oplever at der er er rust tilbage, kan du forsøge med en anden metode:
- Fyld sæberummet i vaskemaskinen med citronsyre og kør et almindeligt program uden service i.
- Hvis der er flyverust på dit bestik, kan du sagtens lade det være i maskinen. Så fjerner du både flyverust i maskinen og på bestikket.
Opvaskemaskine lugter stadig
Har du stadig problemer med, at din opvaskemaskine lugter, efter at have forsøgt dig med rens og afkalkning, så kan problemet måske skyldes en forkert rørføring. Her anbefaler vi, at du rådfører dig med en VVS installatør, som kan se nærmere på problemet. Hos Dansk VVS og Klima kan du nemt booke en af vores håndværkere, som kan komme ud og kontrollere dine rørinstallationer.
Du kan også ringe til vores kundeservice på 50 777 999 eller book os online her. Så kan vi hjælpe dig med din opvaskemaskine som lugter.