fbpx
VVS & Klima | Service & Installation | Odense – Fyn – Trekantsområdet
skip to Main Content
brusehoved

AFKALK DIT BRUSEHOVED – SÅ NEMT KAN DET GØRES

Sådan skal du afkalke dit brusehoved

Jo oftere du sørger for at afkalke dit brusehoved og armaturer, jo nemmere er det at holde dem i god stand. Uanset om det er vedligehold eller den helt store afkalkning, du er ude i, er det nemt at gå til, hvis du har de rette remedier. Vi fortæller dig her, hvor nemt det kan klares at afkalke brusehovedet:

  1. Afmonter brusehovedet og skil det ad, så meget du kan. Bemærk, at ikke alle brusehoveder er lavet til at blive skilt ad.
  2. Læg alle dele i blød i en blanding af halvt eddike og halvt vand. Det gælder også for bruseslangen, som også kan indeholde masser af kalk.
  3. Hvis armaturet trænger til en tur, kan du bruge vat til at få opløsningen (stadig halvt eddike og halvt vand) til at sidde fast på de kritiske steder.
  4. Lad de tilkalkede områder sidde i blød, til kalken frigøres og skrub det sidste fri med en blød svamp. Husk at bruge handsker.

Monter bruseslange og brusehoved igen og gå glad i bad.

Vedligehold nemt dit brusehoved dagligt

Nogle brusehoveder er udstyret med små gummidutter, hvor vandet kommer ud. Her kan der samle sig en del kalk, som forhindrer det bløde og behagelige regnvejr, som vi elsker at komme ind under en tidlig morgen. Du kan nemt fjerne kalken ved at nulre hullerne med fingrene, f.eks. mens du er i bad. Så er det nemt klaret, og du mærker omgående, at strålerne bliver blødere.

Tør gerne dit armatur og brusehoved over med en blød klud efter hvert bad. Så forhindrer du en stor del af den kalk, der ellers begynder at ”gro” på armatur og brusehoved.

Sådan kan du afkalke en lofthængt bruser

Har du en lofthængt bruser, som ikke lige er til at skille ad, så er der her et godt trick:

  1. Brug igen noget vat eller en blød klud, som du væder op med eddike og vand og sæt det fast omkring brusehovedet. Fyld lidt af den samme blanding i en pose, som du binder fast omkring armaturet.
  2. Lad det stå og trække et par timer, alt efter hvor tiltrængt det er.
  3. Når kalken er opløst, kan du tørre det sidste af med en blød svamp.
  4. Husk at skylle brusehovedet godt af med vand bagefter.

Et god råd er også at kigge på producentens hjemmeside og finde deres anbefaling for, hvordan netop dit armatur eller bruser afkalkes og rengøres bedst. Du kan f.eks. finde en god guide hos GROHE lige her.

BWT Perla Home

BWT Perla Home er et blødgøringsanlæg, der giver dit hjem kalkfrit og silkeblødt vand. Med en BWT Perla Home slipper du for at skulle afkalke dit brusehoved samt alle dine andre vandbestående artikler. Det giver også dine hårde hvidevarer længere levetid, da det silkebløde vand er med til at skåne dem, samt dit tøj og badeværelse. BWT er førende indenfor vandbehandlingssystemer og har med sit unikke og stilrene design lavet et produkt der både er utrolig funktionelt og passer ind i de fleste hjem.

Er dit brusehoved helt kalket til? – måske trænger du til en ny!

Har du spørgsmål, så kontakt vores kundeservice på 50 777 999 eller Book en VVS’er.

Back To Top