VVS & Klima | Service & Installation | Odense – Fyn – Trekantsområdet
skip to Main Content

Så tror vi nok, at der sker noget her hos os

Februar er godt i gang med en masse nye, dejlige opgaver – tak for det – og der var også fuld damp på 2016, som vi har set tilbage på i løbet af weekenden.

Skulle du fx i december have spurgt dig selv, om Fyns VVS og Klima havde glemt den sædvanlige julegave til dig, så er svaret faktisk nej. I år valgte vi i stedet at give et bidrag til Lucca på 2, der lider af en sjælden kræftsygdom, som bedst behandles i USA.  Helt præcist bortauktionerede vi to Hansol luft til luft varmepumper på vores Facebook, og det resulterede i 17000 kr, der gik ubeskåret til Lucca og hendes familie – vi satser på, at det er ok.

2016 blev også året, hvor vi blev kåret som Gazelle, og vi har selvfølgelig allerede taget de helt hurtige sko på i det nye år. Bl.a. satser vi med ansættelsen af Jesper Larsen stærkt på Comfort ventilation indenfor byggeri – Jesper har i alt 18 års erfaring med området. Derudover har vi  i VVS- og Ventilationsafdelingen budt velkommen til Danni Leidthe, der får ansvaret for serviceledelse og projektering.

Blikket er desuden rettet mod konstant at højne kvaliteten i samarbejdet med vores kunder og leverandører. Det betyder, at samtlige arbejdsprocesser er blevet digitaliseret og et nyt ordrestyringssystem er blevet implementeret, så arbejdsopgaver, kvalitetssikring og indkøb fra grossister er samlet ét sted. Og når vi færdes på vejene, er der nu tracking i alle vores servicebiler, så vi kan se hvilke materialer, der er anvendt, servicerapporterne og kvalitetssikringen.

Sidst men ikke mindst ekspanderer vi og starter op med VVS på Sjælland – vi er allerede godt i gang derovre med ventilation.

Et stort tak herfra til dig som kunde, du er med til at få det til at ske her hos os – vi glæder os til samarbejdet i 2017, og forhåbentlig mange år frem i tiden.

De bedste hilsner 
Fyns VVS og Klima ApS

 

Back To Top