
Muligheder for udvidet garanti og Tryghedsforsikring af Bosch varmeløsninger
Har du købt, eller er du interesseret i at købe en Bosch varmepumpe eller et gasfyr, så har du forskellige muligheder for at få udvidet garantien og derudover også for at forsikre produktet. Vælger du fx at få installeret din varmepumpe af en certificeret installatør, en Bosch Climate Partner, får du 5 års garanti på produktet.
Nu kan du desuden også forsikre din Bosch varmeløsning via Arctic, som tilbyder helt op til 18 års tryghed. Se mere om de forskellige muligheder nedenfor.


Udvidet Bosch garanti
Vælger du at få installeret din varmeløsning af en autoriseret installatør eller en Bosch Basis Partner, kan du få henholdsvis 2 års garanti på luft-til-vand-varmepumper og jordvarmepumper, 4 års garanti på gasfyr samt 5 års garanti på luft-til-luft-varmepumper.
Vælger du derimod at få installeret din nye Bosch varmeløsning af en Bosch Climate Partner, får du 5 års garanti på både jordvarmepumper, luft-til-vand-varmepumper, luft-til-luft-varmepumper og gasfyr.
Tryghedsforsikring
Skal du snart købe ny varmeløsning, så anbefaler vi Arctic som leverandør af Tryghedsforsikring. Via denne kan du få 18 års tryghed på Bosch gasfyr og jordvarmepumper samt 16 års tryghed på Bosch luft-til-luft-varmepumper og luft-til-vand-varmepumper.
Har du allerede en varmeløsning fra Bosch, så kan du stadig nå at få den forsikret. Vi anbefaler dig at gå ind på Arctics hjemmeside, hvor du kan læse mere om dine muligheder.

Giv os gerne et uforpligtende kald for uddybende information.
Ring til: 50 77 79 99